1. juni 2012

Kære venner, familie og hvem, der ellers måtte kigge med.

 

Som de fleste ved, har jeg altid været fascineret af personlige hjemmesider, blogs m.m. Jeg har flere gange oprettet sådanne sider, men jeg har aldrig rigtig holdt fast i det i længere tid af gangen, hvilket nok heller ikke undrer dem, som kender mig.

Denne side udspringer dog af et særligt formål. Jeg er nemlig blevet godkendt til at tage halvdelen af min 2. praktik i udlandet. Det er et ønske og en drøm, jeg har haft lige så længe, jeg kan huske. Nu går denne drøm i opfyldelse ved, at jeg tager til Sydafrika i 8 uger i efteråret! Jeg glæder mig som et lille barn!

Flere har opfordret mig til at oprette en hjemmeside, så jeg kan holde jer opdateret med, hvordan rejsen går, og hvilke oplevelser og udfordringer, jeg møder. Derfor har jeg nu lavet denne hjemmeside.

Fra menuen kan I klikke rundt på hjemmesiden, hvor I blandt andet kan læse lidt om, hvad der foregår i mit liv i øjeblikket, læse om forberedelser til turen til Sydafrika, og til efteråret kan I også se billeder og læse om, hvad jeg oplever, mens jeg er i Sydafrika.

 

Husk også at skrive en besked i min gæstebog.

 

 

Smil og tanker, Cecilie